Installationer i lysfestivallen
Installation: HEXX
Kunstner: Calidos
En hexagon eller (en sekskant) er en af de hyppigst forekommende geometriske former i naturen på grund af dens iboende effektivitet, som det bl.a. ses i biernes bistader. Installationen er så stor, at publikum har mulighed for at gå ind i eller igennem installationen. Teknikken gør, at installationen kan accelerere eller bremse den subjektive visuelle eller auditive fordybende oplevelse.
Installation: TRYFORCE
Kunstner: Calidos
En enkel, men meget stærk geometrisk form, der findes i naturen, pyramiden inspirerede de gamle civilisationer og virker også i dag fængende på grund af dens skønhed og visuelle kraft. TRYFORCE er en interaktiv lysinstallation dannet af en omvendt pyramide inde i en anden større pyramide.
Installation: On the Wave of Light
Kunstner: Those Guys Lighting
Installationen har to forskellige ideologiske historier, som vi forsøger at præsentere for tilskueren. Den første: Der er et lys, der følger og beskytter os, man skal bare lægge mærke til det og – den anden: alt består af vibrationer: Lys er vibration, lyd er vibration, stort set alt i universet vibrerer, installationens form er derfor en bølge, derfor navnet: ”On the Wave of Light”.
Installation: Fish are Jumping
Kunstner: Studio Toer
Plask! Du kigger, for sent - Nej, der er ikke noget, der kommer den, plask! Ja, jeg så den!
Det starter med en lyd. Vandets overflade brydes. Lyset springer op. Lyset skinner og fordobles i refleksionen. Det bliver hurtigt mørkt. Plask igen. Så mørke. Sort. En langsom krusning vises på vandet. Det er et spil af lys og mørke, af hurtig og langsom, af lyd og stilhed. "Fish are Jumping" er en fortolkning af fisk, som nu og da tiltrækker sig vores opmærksomhed, når de springer op over vandoverfladen.
En hyldest til de små enkle overraskelser i livet.
Installation: Social Sparkles
Kunstner: Studio Toer
Ildfluer følger dig: 'Social Sparkles'.
En sky af elementer venter i stilhed. Når du går ind i området, liver de op. Elementerne bevæger sig. En sværm af lys fylder luften over dig. Du inviteres til at bevæge dig, dermed skabes en livlig interaktion imellem dig, lyset og de andre.
Installation: Bouncing Ideas
Kunstner: Studio Toer
Fra venstre til højre, op eller ned. Tanker kan gå i alle retninger. De kan flyve ind i dit sind eller springe fra det ene til det andet.
Denne installation refererer til den konstante strøm af ideer. Det er en hyldest til fantasien. At kunne visualisere ideer og skabe nye forbindelser er noget, der karakteriserer os som mennesker. Vi kan forestille os noget, blive overraskede og tilpasse os.
Ligesom lyspletterne, der hopper rundt, kan ideer være overraskende. De hopper ud af ting, manøvrerer gennem rummet og skaber nye perspektiver.
Installation: Be a tree – Green Earth
Kunstner: Tine Bech Studio
Plant et træ gennem leg.
Forestil dig at se verden fra et træs perspektiv, og forestil dig at du kan gøre verden til et grønnere sted gennem legens magt.
Be a Tree – Green Earth er en portal indtil en grønnere dimension. Projektet undersøger gennem leg, hvordan teknologi kan ændre vores forhold til jorden. Det er et skulpturelt, digitalt kunstværk, der blander bæredygtighed og teknologi – fusionerer leg med klimadebat, og som i sidste ende er med til at påvirke, at der dyrkes flere træer på jorden.
Kunstværket i Fredskoven i Skjern består af en høj digital skærm placeret mellem en cirkel af træer, der skaber et magisk sted, som "forvandler" mennesker til farverige træer. Værket inviterer publikum i alle aldre til at stille sig op og blive til et træ. Den bagvedliggende teknik reagerer på publikums bevægelser. Når den besøgende står foran LED-skærmen, åbnes et kamerafeed, og han eller hun kan se sig selv med et træ, der vokser foran sig, baseret på den besøgendes bevægelse og form. Træet "plantes derefter på jorden" i en ring rundt om en klode, der vises på skærmen.
Skærmen bliver en digital grøn planet, der opfordrer publikum til at genplante skov på jorden - jo mere vi leger og bevæger os - jo flere træer planter vi! Projektet bruger AR-teknologier til at skabe kunst med en klimafokuseret fortælling.
Installation: IMAGINE FOREST
Kunstner/kunstnere: Stefano Di Buduo – Studio Aesop
En fordybende video-installation som udforsker skovens mystik. Lysstråler afslører træernes skønhed og trækker deres stammer ind i tågen der omgiver dem. Tilskueren bevæger sig ud i naturen om aftenen for at overvinde deres frygt for mørket og opdage naturens hemmeligheder.
Installation: Fordi Lys Skaber Liv
Kunstner: Kristian Jensen
Vi lever i en tid, hvor bæredygtighed er højt prioriteret over det meste af kloden.
Jeg har arbejdet med lys og luft i mange år hos VELUX, som har brugt sloganet "Fordi lys skaber liv" i deres markedsføring. Ved at montere ovenlysvinduer i et mørkt tagrum opnås der et behageligt miljø og beboelsesrum.
Endelig bor vi i Naturens Rige, hvor blandt andet bæredygtighed er i fokus. Dette har inspireret mig til denne lysinstallation - ingen liv uden lys.
Installation: The Forest Deep Sea Dream
Kunstner: Anne Mette Harkes
Ideen opstod ud fra nogle papmache-vandmænd jeg lavede med mine børn, ud af aviser og med tentakler af bobleplast, silkepapir og andet affald. De hang på vores badeværelse i flere år, og bevægede sig rigtig fint når vinduet stod på klem.
Midt imellem virkelighed og drømmeland mødes vi af 5 svævende, halvtransparent og lysende
væsner. De bevæger sig blødt op og ned, de lyser op og byder dig ind imellem deres hvælvede
kroppe, IMELLEM TENTAKLERNE, hvor du ikke helt ved om du skal føle dig tryg eller i farer.
I drømmetydningens verden er det, at blive stukket af en brandmand forbundet med stor smerte, og
et tegn på at noget er alvorligt galt… Og det er der, alt det plastic og polyester som min
brandmand er skabt af er affald, affald som kunne være endt i skove, hav eller til forbrænding, men som nu svæver sælsomt rundt midt imellem skovens stolte træer.
Affald bliver til skønhed, skønhed bliver til affald - som igen opstår… vi skal blive bedre til at genanvende.
Installation: En Snegl På…
Kunstner/kunstnere: Ringkøbing-Skjern Kulturskole
Denne installation er skabt af elever fra Ringkøbing-Skjern Kulturskole og styret af kunstner og lærer på kulturskolen Gitte Jean Kjærgaard, installationen er inspireret af musicalen My Fair Lady.
Kunstner/kunstnere: Den Danske Design- og Håndværksefterskole
Installation: Det Forheksede Lys
Designsporseleverne på 10. årgang fra Den Danske Design- og Håndværksefterskole har i forbindelse med lysfestivalen arbejdet med temaet ” Det forheksede lys”.
Eleverne har taget udgangspunkt i gamle skandinaviske sagnfigurer som mosekonen, ellefolk, skovhekse, feer, lygtemænd, trolde og mange flere.
Noget lys bliver brugt til at finde vej, andet lys bliver brugt til at lokke andre til. Nogle væsener er store og har store lamper andre har små. Nogle er intelligente, andre er primitive. Eleverne har igennem kunstneriske abstraktioner lavet mange forskellige Lanterner, der udtrykker disse væseners forheksede lys.
Installation: Under Water
Kunstner/kunstnere: Waterlanders
Kunstnerne som er en del af kollektivet Waterlanders har skabt en installation, hvor de har oversat med både lys og lyd (afhængigt af hvilken retning du kan gå gennem det) følelsen af både at være under vand og at komme op af vandet.
Installation: Mystical Forest
Kunstner: Waterlanders
Kunstnerne som er en del af kollektivet Waterlanders har lavet en installation, der inviterer dig til at lege med elementer, som skaber lyde, og som interagerer med lys. Der vil også være to events hver aften, hvor publikum kan deltage i en lille koncert sammen med kunstnerne ved hjælp af dele af installationen og deres egne medbragte instrumenter.
Installation: GAMER
Kunstner: Energy Floors
The Gamer bringer læring til børn igennem leg. Man går, hopper og løber på de oplyste gulvfliser. De smarte fliser er soldrevne, og the Gamer producerer nul CO2 udledning i hele dens levetid.
Ved at lege på The Gamer bliver børnene klogere, mere sociale og mere bevidste om bæredygtig energi. Sæt i gang!
Installation: Refleksioner
Kunstner/kunstnere: Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne
Kom og mød poesien i skovens mørke. Stop op og hør et digt.
Gå på skattejagt efter ting, som figurer fra børnebøgerne har tabt i skoven. Løser du skattejagten er der en lille præmie.
Installation: Her er der Hjerterum
Kunstner: Aktivitets Center Skjern, Seniorgården Tarm, Seniorstedet Videbæk, Aktivitetshuset Ringkøbing, Aktivcentret Hvide Sande
Installation skabt af kommunens aktivitetscentre.
Installation: Liv i Skovbunden?
Kunstner/kunstnere: Anne og Frida - Skjern Kristne Friskole
I skovbunden er der liv. Der lever små væsener - mon de bor i huse? Hvis du ser godt efter, så er der døre på træerne, der afslører, hvor de små væsener lever. Der er spor af liv i form af små svampe, trædesten og tørresnore. Vores ide, var at skabe en oplevelse hvor man skal kikke godt efter, og se de små detaljer. Hvis du lyser, kan det være der kommer lys ud af vinduerne.
Installation: Uhyret i Fiskesøen
Kunstner: Signe, Freja, Carmen og Anna Lena - Skjern Kristne Friskole
Langt nede i vandets dyb lurer en uhyggelig skabning. Ingen ved hvad det er. Vi blev inspireret af at gå en tur i skoven hvor vi så et stort hul. Vi tænkte ”Det ligner en lille sø”, og det syntes vi passede godt til temaet ”Mystisk Skov” så blev det til en fiskesø med et søuhyre i.
Installation: Kirkeorgel, piptræer
Kunstner: Byg og Bolig på FGU Midt-Vest Skjern
Byg og Bolig på FGU Midt-Vest Skjern er godt i gang med deres bidrag til Vinterlys 2023
Indgangsportal med de 17 verdensmål, hvor gæster får mulighed for at dekorere, skateboardgynger i træerne og en vippeklynge der vil skabe bevægelser i lysshowet, fuglehuse der danner 2 ”piptræer” midt i skoven, og til sidst og ikke mindst et gammelt mystisk kirkeorgel, der skal være med til at fortælle historien om at skoven har været i kirkens eje, indtil det for et årti siden blev overtaget af kommunen.
Installation: Flyv på Fantasiens Vinger
Kunstner: Sandra og Xenia - Skjern Kristne Friskole
Installation: Feerne i Skoven
Kunstner: Maria & Celina - Skjern Kristne Friskole
Oppe i træernes top svæver feerne rundt, og spreder magi til skovens rødder, så de kan vokse. Feernes undergang vil komme, hvis ikke at menneskerne stopper deres ødelæggelse af jorden. Og hvis feerne ikke er her, kan intet vokse. Så lys op i træernes top og se om du kan finde feerne derinde.
Da vi hørte navnet på overemnet ’Mystisk Skov’, tænkte vi på små lys i skoven. Og intet lyser kraftigere end feer.
Installation: Stjernetræet
Kunstner: Handicap og Psykiatri
Tanken bag titlen ”Stjernetræet” er, at vi alle sammen er stjerner og vi fortjener at stråle. Sammen lyser vi verdenen op.
Dette projekt er lavet af borgere fra Handicap og Psykiatri i Ringkøbing – Skjern Kommune. Borgerne på Café Me-Tri, dagtilbuddene Skovbrynet og Me – Tri i Skjern, samt Daghjemmet på Center Bakkehuset i Videbæk har haft stor glæde af at lave stjerner i forskelligt materiale og male dem.
Projektets budskab er at hylde mangfoldighed og diversitet.
Installation: Mod Strømmen
Kunstner: Skjernåskolen, Hee og No Børnehus, Nr. Vium og Troldhede Skole, Skolen i Skjern, Afdeling Enghavevej, STU Huset – Tarm, Aktivitetscenter Skjern, Handicap og Psykiatri – Skjern, HTX – Skjern, Spjald Skole, Ringkøbing Skole, Ådum Børnehus, Rindum Kjærgaard – Ringkøbing, Børnehaven Bækkehøj -Skjern, Solsikken – Skjern, Kulturskolen Ringkøbing-Skjern, Lem Stationsskole, Å-center Syd – Skjern.